”Det er altid en stor fornøjelse af arbejde sammen med SPUK. Indholdet tilpasses, så det rammer plet til lige netop vores kontekst, tiden udnyttes effektivt, underviserne har viden og holdninger som de ikke er bange for at dele ud af – og det bringer os videre på vores vej mod øget kvalitet i sagsbehandlingen”. Else Zippor, Leder af Familie- og Handicapafdelingen i Vejle SPUK har været leverandør for Socialstyrelsens praksiskursus Systematik i Sagsbehandlingen siden 2011 (Børnekataloget).
I foreløbig otte kommuner og 11 kursusforløb har vi undervist ledere og medarbejdere med det overordnede mål at sikre systematik og kvalitet i sagsbehandlingen. Gennem vores samarbejde med kommunerne kan vi se en stigende kompleksitet i sagerne og at der stilles stadig større faglige krav til både ledere og medarbejdere. Vi ser heldigvis også en tendens til en øget politisk bevågenhed og en forståelse for at det er nødvendigt, at der følger ressourcer og kompetenceudvikling med, hvis man vil sikre kvaliteten i sagerne. Praksiskurset Systematik i sagsbehandlingen er et skridt på vejen. Kurset tager udgangspunkt i den enkelte kommune og vi tilrettelægger et program sammen med ledelsen, der er nøje afstemt med de konkrete behov. Undervisningen er meget praksisnær og tager udgangspunkt i rådgivernes egne sager og det faglige indhold og nye metoder kan overføres direkte til den enkeltes praksis. Undervisningsdagene bærer præg af en høj seriøsitet, men der er også altid plads til at godt grin. Rekvireringen af næste års praksiskurser skrider fremad så drømmer I om at få et praksiskursus til jeres kommune i 2016/12017, kan det rekvireres her. I er også velkomne til at ringe til seniorkonsulent Wenche Svensson 2272 2919 eller chefkonsulent Peter Jensen 2810 0288, hvis I vil høre mere om praksiskurset.
1 Comment
|