Systematisk Hverdagspædagogik
For at skabe overblik over de forskellige sider ved det målrettede og udviklingsorienterede pædagogiske arbejde har SPUK udviklet modellen Systematisk Hverdagspædagogik. Modellen giver et overskueligt billede af de basale hverdagspædagogiske indsatser, der er forudsætningen for, at den samlede pædagogiske indsats lykkes, og kan anvendes på flere forskellige måder:
Struktur
De fleste menneskers liv er bygget op omkring en grundstruktur, der omfatter måltider, søvn, uddannelse, arbejde, fritid, weekender, ferier og så videre. Et vist mål af forudsigelig grundstruktur frigiver energi til at kunne lære nyt og opsøge nye uopdagede livsarenaer. Strukturen er derfor fundamentet under enhver form for aktivitet og skal give den fornødne ro omkring den unge, så der kan frigives energi til det egentlige personlige udviklingsarbejde. Struktur omfatter rammer, rytme og adfærdsnormer:
Omsorg
Omsorgsbegrebet er placeret som den ene af de to søjler ovenpå fundamentet af struktur og omfatter behovsomsorg, opdragelsesomsorg og udviklingsomsorg.
Magt
Magt er placeret som den anden søjle i modellen, som det tredje element i den grundlæggende støtte af udsatte unge. Magten handler om, hvordan den voksne og/eller professionelle omsorgsgiver arbejder med at etablerer den pædagogiske ramme, der består af modellens øvrige begreber: struktur, omsorg og relationer. Centrale begreber i denne forbindelse er ydre og indre styring.
Kontakt og relationsarbejde
Alle unge har brug for at mærke, at de er noget særligt. De skal opleve, at en voksen ser dem som de særlige individer, de er, og at der er en voksen, der vil gøre noget for netop dem.
Inde midt i modellen ’Systematisk hverdagspædagogik’ er derfor kontakt- og relationsarbejdet. Det er den del af det pædagogiske arbejde, hvor den pædagogiske medarbejder for alvor prøver at ’komme ind under huden’ på den unge. Relationsarbejdet har et dobbelt formål: Både at være en metode til at få den unge til selv at blive medspiller i sin egen udvikling og dermed blive i stand til gradvist at udvikle evnen til en fornuftig indre styring. Samtidig er det en måde at træne den unge i den grundlæggende evne at turde stole på andre mennesker og kunne danne positive relationer til dem.
Faser i kontakt- og relationsarbejde
Enhver kontakt og relation mellem to mennesker vil være unik og vil udvikle sig over tid. Og ikke altid dybere og tættere. Relationer kan også afvikles og parterne bevæge sig væk fra hinanden. At skelne mellem de forskellige faser i relationsarbejde som kontaktskabelse, nytterelation og følelsesmæssig relation er vigtigt for på den ene side, at kunne sætte sig mål og sikre fremdrift omkring relationsarbejdet og på den anden side at kunne forstå, hvad der er på spil i det indbyrdes forhold mellem den unge og den pædagogiske medarbejder.
SPUK har tidligere undervist i og formidlet Systematisk Hverdagspædagogik til en lang række forskellige aktører:
Derudover har SPUK selv gennemført en række metodeudviklingsprojekter, hvor Systematisk Hverdagspædagogik har været et element:
De fleste menneskers liv er bygget op omkring en grundstruktur, der omfatter måltider, søvn, uddannelse, arbejde, fritid, weekender, ferier og så videre. Et vist mål af forudsigelig grundstruktur frigiver energi til at kunne lære nyt og opsøge nye uopdagede livsarenaer. Strukturen er derfor fundamentet under enhver form for aktivitet og skal give den fornødne ro omkring den unge, så der kan frigives energi til det egentlige personlige udviklingsarbejde. Struktur omfatter rammer, rytme og adfærdsnormer:
- Rammerne er de ydre forhold, der har betydning for den unges liv. Det er de fysiske rammer (eks. bopæl), de sociale rammer (eks. familie og venner) og de organisatoriske rammer (eks. skole og fritidsaktiviteter). Rammerne kan være mere eller mindre gunstige for den enkelte unge, men under alle omstændigheder har udsatte unge brug for kendte rammer - og rammer som de forstår og kan overskue.
- Rytmerne er forløbet af en dag, en uge eller et år. Rytmer handler for eksempel om, hvornår der er mad, hvornår og hvordan man kommer op om morgenen, om man kan komme på ferie, og om der er nogen, der fejrer ens fødselsdag.
- Adfærdsnormer er retningslinjer for "god opførsel". Det vil sige en fællesbetegnelse for adfærd (det man gør), sprog (det man siger) og attituder (det man signalerer og udstråler). Fokus på den unges opførsel og sociale kompetencer er en del af fundamentet og strukturen for det pædagogiske arbejde, fordi den synlige adfærd her betydning for, hvordan den unge er i stand til at indgå i sociale sammenhænge.
Omsorg
Omsorgsbegrebet er placeret som den ene af de to søjler ovenpå fundamentet af struktur og omfatter behovsomsorg, opdragelsesomsorg og udviklingsomsorg.
- Behovsomsorgens mål er tilfredsstillelsen af grundlæggende fysiske og psykiske behov.
- Opdragelsesomsorgens mål er at støtte individet til at udvikle sig sådan, at han/hun selv klarer at tilfredsstille egne væsentlige og socialt accepterede behov. Det betyder blandt andet støtte til socialisering og til at lære, hvordan man begår sig i forskellige sociale sammenhænge: i skolen, i fremmede familier, i det offentlige rum osv.
- Udviklingsomsorgens mål er at give den unge ro, støtte og udfordringer til at udvikle sine potentialer med udgangspunkt i den enkelte unges alder og udviklingsniveau.
Magt
Magt er placeret som den anden søjle i modellen, som det tredje element i den grundlæggende støtte af udsatte unge. Magten handler om, hvordan den voksne og/eller professionelle omsorgsgiver arbejder med at etablerer den pædagogiske ramme, der består af modellens øvrige begreber: struktur, omsorg og relationer. Centrale begreber i denne forbindelse er ydre og indre styring.
- Ydre styring er eksempelvis forældre, der viser og fortæller, hvad børnene må, kan og skal gøre i bestemte situationer. Ofte har udsatte unge manglet den ydre styring i deres tidlige barndom og har derfor et stort behov ydre styring.
- Indre styring er de unges egen styring. Et vigtigt element i det socialpædagogiske arbejde er at støtte den unge i at kunne varetage den indre styring.
Kontakt og relationsarbejde
Alle unge har brug for at mærke, at de er noget særligt. De skal opleve, at en voksen ser dem som de særlige individer, de er, og at der er en voksen, der vil gøre noget for netop dem.
Inde midt i modellen ’Systematisk hverdagspædagogik’ er derfor kontakt- og relationsarbejdet. Det er den del af det pædagogiske arbejde, hvor den pædagogiske medarbejder for alvor prøver at ’komme ind under huden’ på den unge. Relationsarbejdet har et dobbelt formål: Både at være en metode til at få den unge til selv at blive medspiller i sin egen udvikling og dermed blive i stand til gradvist at udvikle evnen til en fornuftig indre styring. Samtidig er det en måde at træne den unge i den grundlæggende evne at turde stole på andre mennesker og kunne danne positive relationer til dem.
Faser i kontakt- og relationsarbejde
Enhver kontakt og relation mellem to mennesker vil være unik og vil udvikle sig over tid. Og ikke altid dybere og tættere. Relationer kan også afvikles og parterne bevæge sig væk fra hinanden. At skelne mellem de forskellige faser i relationsarbejde som kontaktskabelse, nytterelation og følelsesmæssig relation er vigtigt for på den ene side, at kunne sætte sig mål og sikre fremdrift omkring relationsarbejdet og på den anden side at kunne forstå, hvad der er på spil i det indbyrdes forhold mellem den unge og den pædagogiske medarbejder.
SPUK har tidligere undervist i og formidlet Systematisk Hverdagspædagogik til en lang række forskellige aktører:
- Professionshøjskolen Metropol, 6 ugers kursus for ledige i socialpædagogiske metoder i arbejdet med udsatte børn og unge
- Kvadderkjær og Station Vest, 11 dages uddannelsesforløb for opholdsstedernes medarbejdere
- Socialstyrelsen, efteruddannelse i magtanvendelser overfor anbragte børn og unge
- Københavns Kommune, to dages kursus om magtanvendelse på døgninstitutioner for centerchef, institutionsledere og afdelingsledere
- Københavns Kommune, kompetenceudviklingsforløb omkring magt i det pædagogiske arbejde for 55 medarbejdere på Akutinstitutionen
- Sølager, halvandet-årigt kompetenceforløb for 30 medarbejdere på Sølagers særligt sikrede og de øvrige sikrede afdelinger
- Skjoldborghus og Lille Stokkebjerg, treårigt kompetenceudviklingsforløb i forbindelse med etablering af de to socialpædagogiske opholdssteder for 60 medarbejdere
- Københavns Kommune, pædagogiske temadage for medarbejdere på Den Flyvende Hollænder
- Københavns Kommune, temadage for 70 ungdomssanktionsansvarlige sagdbenhandlere, ledere, kontaktpersoner og personale på døgninstitutioner
- Albertslund Kommune, kompetenceudviklingsforløb for 70 ledere og medarbejdere i klubberne
- Kriminalforsorgen, uddannelsesdage for 30 medarbejdere på Pension Avedøre
- Københavns Fængsler, uddannelsesforløb for 35 medarbejdere og ledere i beskæftigelsesafdelingen
- Frederiksborg Amt, halvandet-årigt kompetenceforløb for 30 medarbejdere fra Sølagers særligt sikrede og øvrige sikrede afdelinger
Derudover har SPUK selv gennemført en række metodeudviklingsprojekter, hvor Systematisk Hverdagspædagogik har været et element:
- Piger og Døgn, udviklingsprojekt med otte institutioner og en intern skole om metoder i det pædagogiske arbejde med udadreagerende piger i samarbejde med Helsefonden. Læs mere her
- Fortællinger fra Gaden, formidlingsprojekt for marginaliserede 18-30-årige mænd fra udsatte boligområder i samarbejde med Bikubenfonden, Helsefonden, Det Kriminalpræventive Råd, Hotspot Nørrebro og Center for Forebyggelse og Rådgivning, Københavns Kommune. Læs mere her
- Metodeudviklingsprojekt om kontaktpersordningen i samarbejde med Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Brøndby Kommune, Københavns Kommune og Bikubenfonden. Læs mere her
