SPUK arbejder primært med at kvalificere og udvikle sociale og pædagogiske indsatser for udsatte og udadreagerende unge.

Gruppen af unge er ikke ensartet og derfor vanskelig at definere. Hver ung har sin egen personlighed og livshistorie. Vi bruger imidlertid definitionen 'udsatte' og 'udadreagerende'; 'Udsatte', dels fordi de unges opvækst som oftest er karakteriseret ved (massive) omsorgssvigt og mislykkedes skole-/fritidsforløb, dels fordi deres netværk ofte er sårbart og ressourcesvagt.  'Udadreagerende', fordi de unge har svære tilpasningsproblemer, der kan medføre kriminalitet og vold.
'Unge' er i denne optik et bredt begreb, der dækker børn og unge fra 12-25 år.

Når vi ser på volden og balladen i gaderne og uddannelsesstatistikkerne er det tydeligt, at der er unge, der har det skidt. Voldsomme skudepisoder får os til at tænke på den yngre generation, der har drabsmænd som rollemodeller. Samtidig dukker der med jævne mellemrum voldepisoder op, der er så modbydelige, at offentligheden bliver skræmt. De piger og drenge, der begår denne vold, udgør en lille gruppe, der har det rigtig skidt. 

Arbejdet i forhold til udsatte og udadreagerende unge deles typisk op i følgende niveauer:

- Den primære (brede og generelle forebyggelse), som har til formål at sikre, at de unge dels bliver integrerede i samfundet gennem skolegang og fritidsaktiviteter, dels at de bliver hørt og set som selvstændige mennesker uden at blive stemplet.

- Den sekundære (specifikke indsats) for særligt udsatte grupper i risikozonen. Her arbejdes der med de unge, der er på kant af samfundet og som lever i dårligt fungerende familier (som er kriminelle). Gennem den specifikke indsats bliver der taget hånd om de unge i nærmiljøet med tilstrækkelig tid samt dygtighed af sagsbehandlere og kontaktpersoner.

- Den tertiære (direkte og behandlende indsats) for de unge, som er kommet ud i kriminalitet, vold etc. Denne indsats igangsættes, hvis de ovenstående indsatser ikke er tilstrækkelige. I disse tilfælde etableres døgntilbud, som tilstrækkeligt og konsekvent kan lave opdragelse/resocialisering samtidig med, at de kan skabe ro for den unge. De unges tilbydes relationer med troværdige og autoritative voksne, som ikke er bange, som tør vise, hvad der er rigtigt og forkert og som insisterer på at nå ind til de unge.

Litteratur:

• Henriksen, Klaus: 'Det er ikke for sjov – men det skal også være sjovt'. I Jørgensen, Per Schultz, Else Christensen og Bo Ertmann (red.): 'Børn og Unge på tværs'. Hans Reitzels Forlag (1995).
• Henriksen, Klaus G. og Søren Magnussen: 'Pædagogiske bolcher – en diskussion på baggrund af Pendlerrapporten'. I Social Kritik nr. 72. (2000/2001).
• Henriksen, Klaus Goldschmidt og Flemming Andersen (Red.): 'Fortællinger om den gode klub. Fagets stemme – erfaringer fra Klubudviklingspuljen'. UFC-Unge (2002).
• Henriksen, Klaus Goldschmidt og Peter Jensen: 'Ungdomssanktionen - Notat om kortlægning af Sønderbros sikrede afdelinger'. Københavns Kommune (2003) (intern rapport udarbejdet for Københavns Kommune).
• Jensen, Peter og Klaus Goldschmidt Henriksen: 'Erfaringer fra Københavneruddannelsen - Arbejdet med ungdomssanktionen og arbejdet på de sikrede afdelinger'. Vilde Læreprocesser (2001).
• Jensen, Peter og Esther Malmborg: 'Selv – men ikke alene. Et idekatalog til bostøtte'. Socialministeriet og Boligministeriet (1997).
• Jensen, Peter og Knud Erik Pedersen: 'Rapport til Socialpædagogernes Landsforbunds kongresforberende arbejde om Fagets Kerne'. (1998).
• Jensen, Peter: Artikel til afsluttende rapport om Herlev Kommunes Ung-til-ung rådgivning. (1998).
• Jensen, Peter: Erfaringsopsamling for Bispebjerg børne- og ungdomsrådgivning. (1999).
• Jensen, Peter: Erfaringsopsamlinger for ungdomsrådgivningen og forældrerådgivningen i Hillerød Kommune. (2000).
• Jensen, Peter: 'Forebyggelse af alvorlig mistrivsel gennem dannelse af lokale ”omsorgsnetværk” mellem unge, lærere, sundhedspersonale og socialforsorg - En fokusevaluering af projektets organisatoriske og implementeringsmæssige dimensioner' (2002).
• Jensen, Peter: Artikel i 'Hvor svært kan det være? – en antologi om forebyggelse af unges mistrivsel, selvmordsforsøg og selvmord'. (2003).
• Jensen, Peter og Esther Malmborg: 'Udsatte unges integration på arbejdsmarkedet – pjece i forbindelse med Regeringens Handlingsplan ’Stop volden’' (2003).
• Jensen, Peter og Esther Malmborg: 'Metoder i indsatsen. Udsatte unge – et arbejdsmarkedsperspektiv'. UFC Børn og Unge (2003).
• Jensen, Torben Bechmann, Svend Mørch og Morten Nissen: 'På eget ansvar - en evaluering af Ama’r Totalteater'. Rubikon (1993).
• Klitgaard, Birgitte og Susanne Pihl Hansen: 'Ideer og inspiration til arbejdet med socialt udsatte unge – Erfaringsopsamling fra OPS-puljen'. UFC Unge (2001).
• Lihme, Benny: 'Når de unge følger én. Interview med Søren Magnussen'. I Social Kritik, nr. 57/58 (1998) (A).
• Lihme, Benny: 'Socialpædagogik for børn og unge'. Socpol (1988).
• Magnussen, Søren: 'Tidligere rødder som socialarbejdere'. Vilde Læreprocesser (2001).
• Malmborg, Esther og Jimmie Gade Nielsen: 'Projekt De Vilde Unge – en evalueringsrapport'. Københavns Kommune og UFC Unge (1999).
• Malmborg, Esther: 'Den rullende redaktion – et pigeprojekt'. Københavns Kommune og UFC Unge (2000).
• Malmborg, Esther: 'Troværdige voksne bygger bro til unge – et inspirationshefte til arbejdet med de mest udsatte unge' (Erfaringer fra Socialministeriets DASK kampagne). UFC Unge (2001).
• Nissen, Morten og Lone Clausen: 'Rammer der rykker - Erfaringer og analyser fra et social-kulturelt udviklingsprojekt'. Dafolo forlag (1997).
• Pedersen, Knud Erik: 'Drop afmagten – skab kontakten til usædvanlige unge – Teori og metode i projektarbejde med de mest marginaliserede unge'. Socialministeriet (1999).
• Revstedt, Per: 'Ingen er håbløs – motivationsarbejde i teori og praksis'. Hans Reitzels Forlag (1994).
• Schultz Jørgensen, Ertmann, Egelund og Hermann: 'Risikobørn – hvem er de – hvad gør de?'. Det Tværministerielle Børneudvalg (1993).
• Shimy, Sami El: 'Når arbejdet følger de unge'. Vilde Læreprocesser (2001).