26.01.12 | Bogen Det Gode Efterværn omtalt

Både Socialstyrelsen og bladet Socialpædagogen omtaler SPUKs bog Det Gode Efterværn. Læs omtalen fra Socialstyrelsen her og læs omtalen i socialpædagogen her

10.01.12 | SPUK i medierne

SPUKs projekt Piger og Døgn har de seneste dage været omtalt i pressen. Læs omtalen i Berlinske her og læs omtalen på DR her.

08.11.11 | SPUKs kontaktpersonshåndbog omtalt

SPUKs kontaktpersonshåndbog Kontaktperson - social og pædagogisk håndbog - inspiration, gode råd og konkrete metoder er omtalt på servicestyrelsens hjemmeside. Se omtalen af bogen her. Du kan bestille bogen her og du kan læse bogen online her.

26.10.11 | De Unges Stemme i MetroXpress

Se omtalen af De Unges Stemme her

Tilmeld dig SPUKs nyhedsbrev

Socialpsykiatriske dagtilbud

Der eksisterer mennesker i det danske samfund, der på grund af sammenfald af vanskelige sociale vilkår, en skrøbelig og umodstandsdygtig psyke samt en marginaliseret position i samfundet, har en uværdig, smertelig og ensom hverdag.
Forskellige marginaliserede grupper møder forskellige udfordringer i hverdagen og har derfor forskellige behov for støtte. En af de grupper, som har særlige behov for støtte, er unge med psykiske lidelser. For unge mennesker, der har en psykisk lidelse, kan det for eksempel være en udfordring at holde fast i behovet for et ungdomsliv. Blandt andet fordi det psykiatriske system kan have tendens til at fokusere ensidigt på de unges sindslidelse og ’glemme’, at de også er unge. Det kan få den konsekvens, at de unge fastholdes i en identitet som sindslidende. Herved risikerer de unge at miste deres ungdomsliv og derved deres muligheder for at skabe et solidt fundament for fremtiden. De unge får ikke skabt og vedligeholdt sociale netværk, skolegang/beskæftigelse og fremtidsdrømme. I mange tilfælde bliver de isolerede og lever en hverdag parallelt med den øvrige ungdom. 

En anden gruppe, som møder særlige udfordringer i hverdagen og som derfor har særlige behov for støtte, er mennesker med psykiske lidelser som samtidig har en flygtninge-/indvandrerbaggrund. Disse mennesker risikerer nemlig både at blive isolerede fra almindelige mennesker pga. deres psykiske lidelse og fra de andre psykisk lidende mennesker pga. sproglige og kulturelle forståelsesbarrierer. Denne gruppe har derfor brug for nogle helt særlige tilbud, som kan støtte dem i at bryde isolationen og få (gen)opbygget evnen til at indgå i mellemmenneskelig relationer. De traditionelle tilbud, der eksisterer inden for socialpsykiatrien, opfylder imidlertid ikke altid disse behov, da denne gruppe ikke nødvendigvis føler sig set, hørt og respekteret i en kontekst, der præges af dansk madlavning, indretning og socialt samvær.

I SPUK er vi inspirerede af tankerne bag recovery-begrebet, når vi forholder os til mennesker med psykiske lidelser. 'Recovery' betyder 'at komme sig'. At komme sig handler i den forstand ikke nødvendigvis om at blive rask, men om at personen oplever at få magt over sit eget liv. Det vil bl.a. sige at skabe mening i hverdagen ud fra sine egne ønsker og værdier. Recovery er forbundet med menneskers egen aktive indsats. Ydre faktorer og mennesker i de nærmeste omgivelser som familie og professionelle kan enten hæmme eller fremme denne indsats. I modsætning hertil ses rehabilitering, hvor de nærmeste omgivelser gør noget for brugeren.

I SPUK mener vi, at det i et socialpsykiatrisk dagtilbud er væsentligt at arbejde ud fra et grundsyn og et håb om, at mennesker med en psykisk lidelse kan komme sig – i hvert fald socialt. Arbejdshypotesen må være, at mennesker med psykiske lidelser også har en intakt sund og rask side, der kan stimuleres ved hjælp af sanseindtryk, humor og socialt samvær. Rummelighed, anerkendelse og ikke mindst muligheden for at finde sin egen rolle og plads i det sociale samvær gør, at mennesker med psykiske lidelser kan komme sig i deres eget tempo.

SPUKs inspiration

I SPUK er vi stærkt inspirerede af Muhabet, som er et værested for psykisk lidende mennesker med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. SPUK har udarbejdet en erfaringsopsamling som beskriver og begrebssætter den viden og de mange erfaringer, som Muhabet har gjort sig i løbet af sine første fem leveår.

”Det handler om at se andre og selv blive set”

Således beskriver leder og medstifter af Muhabet formålet med Muhabets eksistens. Fra Marokko til Indonesien betyder Muhabet ’kærligt samvær’. Og det er netop kærligt samvær imellem Muhabets gæster, frivillige og medarbejdere, der står som noget helt centralt i værestedet.
Læs hele erfaringsopsamlingen her [link til ’Muhabet en oase i byen - En erfaringsopsamling og beskrivelse af værestedet Muhabet’] 

Links:

Muhabet

Videncenter for transkulturel psykiatri

Videncenter for socialpsykiatri

Litteratur: