I de senere år, har man set en stigning i antallet af piger, der dømmes for vold. I perioden fra 1996 – 2006 er der på landsplan sket en femdobling af voldsdomme til piger mellem 15 og 17 år. Trods stigningen er det samlede tal lille. I 2006 var der i alt 137 strafferetslige afgørelser.

I kølvandet på stigningen opstår en øget bekymring hos politikere og fagfolk og en øget mediebevågenhed - måske fordi voldens karakter er anderledes end tidligere og dermed virker skræmmende.

Piger, der bruger vold, får en anden opmærksomhed end drenge, da deres voldshandlinger bryder afgørende med de forestillinger, vi traditionelt har om piger. Samtidig har volden delvist en anden karakter, end den vold, der bruges af drenge. Pigernes vold er f.eks. karakteriseret ved, at den oftest går ud over nogen, som pigerne kender og er i relation til, og ofte rotter de sig sammen i en gruppe mod en enkelt pige.

Spørgsmålet er, hvad der kan ligge til grund for denne udvikling og stigning i antallet af piger, der dømmes for vold - hvordan vi kan forstå den, og ikke mindst, hvad vi kan gøre ved og for de unge piger?

”Jeg er social men kan ikke være det
Jeg har brug for frihed men kan ikke finde den
Jeg kæmper så meget for at holde fast i mig selv
Jeg er bange for at eksplodere
Bange for at gå i stykker”
Uddrag af digt skrevet af en pige, i rapporten Pigeproblematikken (2008)

Flere undersøgelser viser, at en høj procentdel af piger generelt (op til 50%) mistrives. Bl.a. kan den stigende vold og det stigende antal piger, som skader sig selv ved cutting, ses som indikatorer på denne mistrivsel. Derudover dominerer piger i statistikkerne med selvmordsforsøg, spiseforstyrrelser og borderline-tilstande.
Piger synes at være særligt under pres i den nuværende samfundssituation, hvor der er mange og blandede krav, som de skal leve op til på samme tid. Krav som relaterer sig til f.eks. skønhedsidealer, uddannelse, karriere og rollen som den gode mor og hustru. Kravet om at være noget, at opnå succes, gør det til en stor udfordring for pigerne at leve op til disse idealer.

SPUK har gennemført et undersøgelsesprojekt (se nedenfor) om piger, der bruger vold, og har følgende anbefalinger i forhold til den indsats, der sættes i værk over for pigerne:

• Pigerne har behov for hjælp, så snart de viser en udagerende adfærd (nogle viser det allerede i børnehaven – andre fra 12 års alderen og nogle igen senere i 14-15 års alderen).
• Pigerne skal have en tilstrækkeligt indgribende hjælp, så derfor er en grundigere udredning nødvendig (§ 50-undersøgelse efter Serviceloven) med fokus på særlige risikofaktorer (med betydning for risiko for at fortsætte med vold ind i voksenalderen).
• Det er vigtigt at udvikle den hjælp, som kan gives inden for skolens rammer, da det er af største betydning, at pigerne fastholdes i skolegang og uddannelse.
• Hjælpen skal gerne både være individuel og gruppeorienteret, bl.a. fordi piger bruger ”relationsvold”, dvs. vold i forhold til personer (typisk andre piger), som de har en eller anden form for relation til.
• Mange piger kan hjælpes gennem en individuel indsats fra en fast kontaktperson i kombination med en gruppeindsats, som på kognitiv basis kan bidrage til udvikling af pigernes sociale relationskompetencer.

Udover at skabe en kvalificeret og specialiseret indsats over for piger, der bruger vold, er der behov for at indsamle og skabe viden om voldsproblematikker specifikt hvad piger angår. Der er brug for større indsigt i baggrund, hensigt med volden og dens karakter.

Undersøgelsesprojekt i SPUK: projekt Pigeproblematikken:
SPUK har gennemført undersøgelsesprojektet Pigeproblematikken for Vilde Læreprocesser i Københavns Kommune. Pigeproblematikken satte fokus på 10 piger i Københavns Kommune, som har brugt vold. Projektet er et undersøgelses- og udviklingsprojekt med henblik på at give anbefalinger til opkvalificering af indsatsen i Københavns Kommune overfor piger, der bruger vold. SPUK undersøgte de 10 pigers baggrund og sagsforløb og undersøgte og fulgte tillige deres hjælpeforanstaltning gennem 1½ år. Undersøgelsesprojektets resultater kan læses i rapporten 'projekt Pigeproblematikken', som er udarbejdet for Vilde Læreprocesser i Københavns Kommune, 2008.

Formålet med projektet var at sætte fokus på, om pigerne bliver tilbudt en relevant foranstaltning, der skaber udvikling og forbedrer deres fremtidsmuligheder. Projektets resultater skulle endvidere bidrage til en opkvalificering af den generelle indsats i København overfor piger, der bruger vold.

Undersøgelsen nåede bl.a. frem til, at det er vigtigt at:

• arbejde med pigernes relationer (i f.eks. pigeklubber).
• arbejde med kognitive metoder, der skaber mulige alternativer til volden. Hvordan kan pigerne reagere anderledes, når de føler sig krænkede, og samtidig opnå samme effekt, som volden giver? 
• arbejde gruppeorienteret med pigerne.
• arbejde individorienteret og forstå pigernes vold, herunder baggrunden for volden, for på den måde bedre at kunne rumme pigerne. Det er vigtigt i fællesskab at sætte ord på volden (den er ofte tabubelagt). En kombination af baggrundsviden om piger og pigernes eget aktuelle perspektiv på brug af vold er et afgørende udgangspunkt for at kunne arbejde fremtidsrettet og udviklingsorienteret med pigerne.

Læs mere om:
Rapportens resultater og perspektiver her
Undersøgelsesprojektet her
Døgnanbragte piger

Links:
Pigegruppen i Saxogade
Girltalk

Litteratur:

• Bengtson, M., Steinvåg P.Ø. og Terland, H.: 'Ungdom bak volden. Forståelse og behandling av ungdom med volds- og aggressjonsproblemer'. Universitetsforlaget Oslo (2004).
• Isdal, Per: 'Meningen med volden'. Kommuneforlaget Oslo (2000).
• Malmborg, Esther: 'Den rullende redaktion – pigeprojekt UFC Børn og Unge'. UFC Børn og Unge (1999).
• Natland, Sidsel: 'Volden, horen og vennskapet. En kulturanalytisk studie av unge jenter som utøvere av vold'. Doktordisputats, Universitetet i Bergen, Norge (2007).
• Nielsen, Jimmie Gade: 'Følelsen af virkelig at være noget – Fem pigeprojekter i Fredericia'. UFC Børn og Unge (2006).
• Pigegruppen i Saxogade: 'Søde piger, Vilde liv'. Frydenlund (2008).
• Wittendorff, N.M. og Malmborg, Esther: 'Pigeproblemer i kommunerne – en kortlægning'. UFC Børn og Unge (2004).
• Wittendorff, Nina Monefeldt: 'Det er jo bare mit liv, jeg skal have styr på'. UFC Børn og Unge (2007).