”At bo på institution i syv år, det synes jeg var lige lovlig meget. Jeg ville gerne ud og klare mig selv. Men jeg havde alt for store forhåbninger til, hvor godt det egentlig kunne være.” Ung i efterværn.

For mange unge, der har været anbragt, er overgangen fra anbringelsesstedet og til livet på egen hånd en stor udfordring. For flere unges vedkommende er det en udfordring, som de har vanskeligt ved at håndtere, og overgangen opleves kaotisk . De unge har haft en anden belastning i deres opvækst sammenlignet med unge, der ikke har været anbragt. Det betyder, at denne gruppe af unge, der har været anbragt, klarer sig dårligere. En SFI-undersøgelse viser, at denne gruppe unge bl.a. er kendetegnet ved at have mindre eller ingen tilknytning til uddannelse/arbejdsmarkedet, tidligt forældreskab, social problemer (misbrug/kriminalitet), psykiske problemer, ensomhed, isolation og svagt netværk. Mange af de unge er ikke i deres opvækst blevet rustet til at kunne håndtere en selvstændig voksentilværelse efter endt anbringelse. Forskning viser, at de unge selv mener, at de har vanskeligt ved at håndtere praktiske færdigheder og styring af deres økonomi. De unge peger samtidig på et ønske om en vedholdende støtte fra den samme person. Den danske forskning på efterværnsområdet er sparsom, og der findes kun få overordnede erfaringsopsamlinger fra praksisfeltet. En af dem er TABUKA’s , som har opstillet en række anbefalinger på baggrund af interviews og opsamling af erfaringer med en større gruppe tidligere anbragte unge. De unge i undersøgelsen mener, at unge efter endt anbringelse har brug for:

• efterværn – som en rettighed.
• psykologhjælp – som en rettighed.
• at bevare relationer.
• støtte til at gennemføre uddannelse og fastholde arbejde.
• bedre personlig og praktisk voksenstøtte, en kontinuitetsperson.
• undervisning i livskundskab i en forbedret udslusning.
• stabile sagsbehandlere.
• stabile boliger.
• netværksordninger a la De 4 Årstider 

Anbringelsesreformen fra 2006 satte særligt fokus på efterværnsproblematikken. Helt konkret betyder reformen, at kommunen har pligt til senest når den unge fylder 17½ år at træffe en afgørelse om, hvad der skal ske efter det 18. år. Afgørelsen kan både handle om efterværnsindsatsen, men også om andre sociale tilbud. Lovbestemmelserne om efterværnstilbuddet gælder for de 18 til 23-årige og indeholder mulighed for at iværksætte forlænget anbringelse, fast kontaktperson, personlig rådgiver og tilknytningsordning til tidl. anbringelsessted (udslusning). Den nuværende specifikke efterværnsindsats fra kommunerne er alt overvejende en særlig personlig støtte via en fast kontaktperson (jf. SEL § 76).

Ind i samfundet – SPUK's arbejde med efterværn: SPUK har tidligere erfaring med udvikling af efterværnsindsatser. I SPUK arbejdes der med efterværn som den indsats, der ydes, når den unge står i et selvstændigt liv under eget ansvar, men med mulighed for opbakning og støtte via et efterværnstilbud. Med den opfattelse betragtes en forlængelse af døgnanbringelse ud over det 18. år ikke indholdsmæssigt som en efterværnsindsats.

SPUK søger midler til et projekt , der har til formål at kvalificere og metodeudvikle den kommunale efterværnsindsats. SPUK har i den sammenhæng opstartet samarbejde med Frederikssund, Haderslev og Hillerød Kommune. De unges situation i forbindelse med udskrivning fra døgnanbringelsen involverer mange parter i den kommunale og uddannelsesmæssige praksis (sagsbehandlere i henholdsvis børne-/familieafdelinger og voksenafdelinger, skole- og ungdomsvejledere, faste kontaktpersoner, mentorer, virksomhedskonsulenter, lokale pædagogiske fritidstilbud m.v.) og i den unges eget private netværk (familie, kammerater og fritidsaktiviteter). De to udviklingspunkter, som udviklingsarbejdet i projektet vil fokusere på og metodeudvikle, er:

• Den kommunale systematik i forhold til gennemførelse og organisering af den lokale efterværnsindsats og inddragelsen af den unges private netværk i forbindelse med udskrivningen. Målet for denne indsats er at fremme den unges integration i nærmiljøet og støtte og fastholde den unge i at udfolde sig på de traditionelle arenaer, hvor ungdomslivet udspiller sig (organiserede fritidsaktiviteter, uddannelse og arbejde).
• Fastholdelse eller overdragelse af stabile voksenkontakter i forbindelse med udskrivningen. Målet for denne indsats er at sikre, at der er stabile og for den unge betydningsfulde voksne, der kan støtte den unge i at fastholde tilknytning til uddannelse, arbejde og private netværk. Implicit i disse udviklingspunkter ligger et tredje centralt fokusområde om at afdække og konkretisere, hvordan indsatsen kan være med til at give de unge kompetencer, styrke og ballast til at stå på egne ben. De unge har brug for at få styrket deres modstandskraft til at tackle modgang og kriser, når de opstår. Kompetencer er i denne forbindelse også en meget praksisnær viden om fagforeninger, skat, madlavning, gæstebud, rengøring osv. Hovedambitionen er med andre ord at udvikle en indsats, der skal kunne rumme og støtte de unge i at håndtere de udfordringer, de tidligere anbragte unge møder, når de skal finde deres position i en selvstændig tilværelse.

Læs mere om efterværn:

Udskrevet til samfundet - Artikel i Socialrådgiveren

Links:

De 4 Årstider 

TABUKA 

Baglandet i Århus

Baglandet i København

Baglandet i Ålborg

Litteratur:

Christensen, Thea og Ditte Klöcker Jepsen: 'Jeg følte, jeg var en skaber' (speciale fra RUC 2007).

TABUKA Konferencenotat 2003, www.tabuka.dk.

Christoffersen, Mogens Nygaard: 'Anbragte børns livsforløb' SFI (1993).

Egelund, Tine og Anne-Dorthe Hestbæk: 'Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet – en forskningsoversigt'. SFI 03:04.

Egelund m.fl. (red), Henrik: 'TABUKA, tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen', Forlaget Børn og Unge (2005).

Espersen, Laila Dreyer: 'Fra anbringelse til efterværn. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere'. SFI 04:25.

Jensen, Peter og Esther Malmborg: 'Udskrevet til samfundet'. UFC Børn og Unge (2005).

Malmborg, Esther og Jens Myrup: 'Overgange – hjemgivelse og efterværn ved anbringelsens ophør'. UFC Børn og Unge og KABU (2005).

Olsen, Carsten Frank, Bo Ertmann og Karen Zoppe: 'Efterværn evaluering af efterværnsprojektet på specialinstitutionen Godhavn'. Teori og Metodecentret, Hillerød (2003).

Storø, Jan: 'På begge sider af atten'. Universitetsforlaget, Oslo (2001).

 

Læs i øvrigt:

Fast kontaktperson

Udsatte unge og arbejdsmarkedet

Bostøtte