Børn og unge anbringes primært, når der ikke er omsorgs– eller forældreevne i hjemmet. Det vil sige, når forældrene ikke magter rollen som opdrager og omsorgsperson. Døgnanbringelse foregår primært på socialpædagogiske opholdssteder og -institutioner og i bostøtteprojekter. Døgnanbringelse af børn og unge foregår efter Servicelovens § 52.
Døgnforanstaltninger er en kompliceret sag:
Døgnforanstaltninger involverer mange mennesker såsom politikere, bestyrelser, embedsmænd, fagforeninger, interesseorganisationer, ansatte, brugere, pårørende, venner, bekendte osv. Samtidig involverer døgnforanstaltningen mange lovområder.
Døgnforanstaltninger bevæger sig mellem det offentlige og private. Mellem arbejde og privatliv og mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Målgruppen for indsatsen er altid mennesker, der befinder sig i en marginal position i samfundet. Mennesker som er fysisk, psykisk og/eller socialt dårligt stillede i forhold til at honorere de krav, der stilles for at kunne agere som et fuldgyldigt medlem af samfundet.
Mange udfordringer og dilemmaer opstår i forbindelse med børn eller unges anbringelser:
Anbringelser anvendes som foranstaltning, når børnenes og de unges hverdag i familien er for belastet og for ”unormal”, men en hverdag på et opholdssted er også langtfra ”normal”. Samtidig er den stigmatiserende. Hvordan normaliseres børnenes og de unges hverdag så meget som muligt, mens de er anbragt?
Børnene og de unge anbringes for at modgå deres udsathed. Men på opholdsstederne samles mange udsatte børn og unge, hvilket kan medføre at børnene og de unge bekræfter hinanden i, at de er udsatte. Hvordan arbejdes der med at sikre, at børnene og de unge bliver mindre udsatte?
Børnene og de unge er anbragt, fordi deres forældre ikke kan give den rette omsorg. På opholdsstederne skal omsorgsopgaven varetages af et professionelt personale, der lønnes for sit arbejde. Hvordan kan et professionelt personale give forældrelignende kærlighed og omsorg til børnene og de unge?
SPUK arbejder med kompetenceudvikling af personalet på opholdssteder og døgninstitutioner og med institutionernes udvikling i det hele taget.
For at personale og institutioner kan håndtere alle de interessenter, udfordringer og dilemmaer, der opstår på døgnanbringelsesområdet, må faglig refleksion og udvikling være i centrum. SPUK har udarbejdet og udarbejder fortløbende specialuddannelser til medarbejderne på flere af landet store opholdsteder og døgninstitutioner for at sikre faglighed og udvikling på døgnanbringelsesområdet. Når det offentlige griber ind i familiens opdragelse, er vi forpligtede til at gøre det bedre. Derfor må der sikres tilstrækkelig kvalitet på anbringelsesstederne.
Institutioner hvor SPUK har gennemført/gennemfører kompetenceudvikling:
Sølager, Sønderbro, Solhaven, Himmerlands Rådgivningscenter, Slagelse Børne- og Unge Center, Den Flyvende Hollænder LINKS
Links:
LOS
Foreningenaf Danske Døgninstitutioner
Projektforeningen PRO
Jysk børneforsog/Fredehjem
SFI - Det nationale forskningscenter for Velfærd
Statens institutionsstyrelse (sverige)
TABUKA
KABU
Servicestyrelsen
Baglandet
Ankestyrelsen
Litteratur:
Christoffersen, Mogens Nygaard: 'Anbragte børns livsforløb'. SFI (1993).
Kildedal, Karin & Dorthe Kildedal Nielsen: 'Pædagogik fra Farsø'. Solhaven og Himmerlands Rådgivningscenter (2008).
Egelund, Tine m.fl.: 'Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater af SFI's Forløbsundersøgelser af årgang 1995'. SFI (2008).
Hannemann, Nina, Susanne Pihl Hansen & Marianne Skytte: 'Fra Udfordring til Udvikling'. UFC Børn og Unge (2005).