Indenfor det seneste årti har der været en stigning i antallet af piger med en udadreagerende adfærd, der bliver dømt for vold. I den sammenhæng bliver der, bl.a. gennem stor mediebevågenhed, stillet spørgsmål om, hvad stigningen er udtryk for, og hvad man kan gøre med og for pigerne.

Et svar er at idømme pigerne en ungdomssanktion, hvilket i stigende grad bliver gjort. Flere af de piger, som idømmes en ungdomssanktion giver udtryk for, at det kan være svært at være på ungdomssanktionens døgntilbud (sikrede afdelinger såvel som 2. fase-tilbud), da disse døgntilbud henvender sig til begge køn og derfor ofte er dominerede af anbragte drenge og mandligt personale.
Ligeledes er det en udfordring for personalet på disse døgntilbud at håndtere pigerne. De kan være svære at rumme bl.a. på grund af en adfærd, der ofte er præget af splitting. Når drengene og pigerne er sammen på afdelingerne, er det ofte de seksuelle spil, intriger og konflikter, der dominerer. Dette kan være forstyrrende for det pædagogiske arbejde med både piger og drenge.

Døgntilbudsområdet i Danmark er karakteriseret ved, at meget af det pædagogiske arbejde er baseret på involvering og relationsorientering. Forskning (bl.a. Tore Andreassen) peger imidlertid på, at denne tilgang kun har effekt, når den samtidig kombineres med andre tilgange, som har direkte fokus på antikriminelle forandringer (dvs. ændringer i adfærd, holdninger, sociale færdigheder, familierelationer, og venneorientering). 

En anden udfordring for døgnområdet er at opkvalificere den udredning, der foretages af pigerne. I forhold til piger med udadreagerende adfærd er det af afgørende betydning at finde ud af, hvor tidligt pigens problemer er startet, da det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges vidt forskelligt, alt efter om pigens adfærd har baggrund i:

• en langvarig problematik, startet i den tidlige barndom (hvilket gælder for flertallet af piger).
• en senere opstået problematik (i familie, skole og/eller ungdomskultur).

Ofte skelner man ikke imellem disse to grupper, men for den sidstnævnte gruppe piger kan blandingen af piger med forskellig problembaggrund i et døgnmiljø være direkte uhensigtsmæssigt for deres udvikling.

Der er brug for metode- og organisationsudvikling samt vidensgenerering og erfaringsspredning i forhold til det sociale og pædagogiske døgnarbejde med denne gruppe piger. En synliggørelse af fordele og ulemper ved kønsopdelte institutionstilbud er nyttigt, når man vil finde ud af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til at skabe udvikling hos pigerne. Derudover er det relevant at udvikle metoder, der sikrer en særlig hensyntagen til pigerne i de nuværende døgntilbud, hvor piger og drenge er anbragt sammen.  
SPUK gennemfører i øjeblikket et sådan metodeudviklingsprojekt, læs mere her.

Links:

Piger og vold
Rapport om Pigeproblematikken
Statens insitutionsstyrelse i Sverige

Litteratur

Andreassen, Tore: 'Behandling av ungdom i institusjoner – Hva sier forskningen'. Kommuneforlaget Oslo (2003).
Egelund, Tine: 'Sammenbrud i anbringelser. En forskningsmæssig belysning'. SFI 06:01 (2006).
Fransson, Elisabeth: 'Rom for jenteliv? En sociologisk studie av relasjoner i en barnevernsinstitusjon'. NOVA (1996).
Fransson, Elisabeth: 'Jenter i fokus – Jenters liv og erfaring med kjønssegregerte barnevernsinstitusjoner. En bibliografi'. Oslo Kommune (2004).