11.08.10 | SPUK holder reception

I anledning af vores nye lokaler holder SPUK reception. Det foregår fredag den 3. september klokken 13-16 i vores nye lokaler Nørrebrogade 32 A, 4. sal. Læs invitationen her 

25.06.10 | Magt i pædagogiske døgnarbejde med børn og unge

Læs Peter Jensens artikel om magt. Artiklen er bragt i bladet Gi Los. Læs artiklen her

28.05.10 | Nyhedsbrev

SPUKs nyhedsbrev er på gaden, har kan du læse om SPUKs nye projekter. Klik her for læse nyhedsbrevet.

01.05.10 | SPUK er flyttet

SPUK er flyttet til nye lokaler på toppen af Nørrebro. SPUKs nye adresse er Nørrebrogade 32 A, 4 sal, 2200 København N. Klik her for at finde SPUK.

Tilmeld dig SPUKs nyhedsbrev

Døgnanbragte unge og rusmidler

I de seneste år har der været stor fokus på unge og deres brug/misbrug af rusmidler. Med jævne mellemrum har medierne bragt opsigtsvækkende historier og alarmerende meldinger om den udbredte brug af rusmidler blandt unge generelt. Historierne har især fokus på hash og feststoffer som ecstacy og amfetamin, men også alkohol nævnes - ofte i forbindelse med de forholdsvis nye sodavandsprodukter med alkohol.

Blandt socialt udsatte unge vil andelen, der har eksperimenteret med rusmidler – og dermed også andelen, der har udviklet et problemgivende forbrug af rusmidler – med stor sandsynlighed være væsentligt større end blandt unge generelt. Der findes intet empirisk materiale, der kan dokumentere problemets omfang, men døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, der arbejder med de mest udsatte og marginaliserede unge, melder om jævnlige eller konstante problemer med de unges forbrug/misbrug af rusmidler. Medarbejdere på disse institutioner vurderer, at mellem 80-100 % af de unge jævnligt ryger hash, og at en del af dem formentlig også har eksperimenteret med i hvert fald amfetamin.

En del af disse unge har så stort et forbrug af rusmidler, at deres fysiske, psykiske og/eller sociale udvikling hæmmes. Det er naturligvis i sig selv et stort problem for den enkelte. Men det er også et problem, fordi det med stor sandsynlighed betyder, at værdien af den socialpædagogiske behandling, som de unge tilbydes under anbringelsen, reduceres. Altså i værste fald at det slet ikke er muligt at leve op til hensigten og målet med anbringelsen.

Døgnanbragte unge og rusmidler – et metodeudviklingsprojekt
Med støtte fra Egmont Fonden og Sygekassernes Helsefond har SPUK og PIHL INKLUSIVE – i tæt samarbejde med Stofrådgivningen – gennemført til et to-årigt metodeudviklingsprojekt fra 2006-2008 med fokus på døgnanbragte unge og rusmidler. Metodeudviklingen foregik på seks institutioner/opholdssteder fordelt over hele landet (se institutioner/opholdssteder nedenfor).

Målet med projektet var at støtte medarbejderne i at udvikle nye metoder og strategier til at håndtere unge og rusmidler i hverdagen på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.
Det overordnede formål med projektet var at støtte medarbejdere og ledelser fra de udvalgte døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder i at udvikle arbejdet med unge, der har et eksperimenterende eller skadeligt forbrug af rusmidler.

Projektet satte både unge og rusmidler på dagsordenen, ved at undersøge og dokumentere problemets omfang på de respektive institutioner/opholdssteder, undersøge anbringelsesstedets kompetencer indenfor rusmiddelområdet og understøtte medarbejderne og ledelsen i at udvikle nye metoder og strategier til at håndtere problemet i dagligdagen. Resultatet af projektet er bl.a. en håndbog i de metoder, der er afprøvet i projektet og en lydbog, hvor projektmedarbejdere og andre bidrager med erfaringer og viden. Hovedkonklusionen på projektet kan siges at være, at det kan lade sig gøre at arbejde pædagogisk med døgnanbragte unge omkring rusmidler – både i forhold til de unges eksperimenterende forbrug og i forhold til de unges skadelige forbrug.

Links:
Stofrådgivningen
Hylleholt husgerningsskole
Prøvegården under den matrikelløse døgninstitution
Skjoldborghus
Solhaven
Team Ravning
Ungenetværket, Næstved  

Læs mere:
Download håndbog med redskaber og erfaringer fra udviklingsprojektet her
Hør erfaringer fra projekt i lydbogen nedenfor

AttachmentSize
indhold_haandbog_online.pdf3.74 MB