Et nyt udviklingsprojekt så dagens lys i slutningen af 2006. De efterfølgende to år satte SPUK og PIHL INKLUSIVE sammen med seks døgninstitutioner/opholdssteder fokus på arbejdet med døgnanbragte unge, der har eller er på vej til at udvikle et problemgivende forbrug af rusmidler.
Unge, der er anbragt på en døgninstitution/socialpædagogisk opholdssted, tilhører gruppen af de mest udsatte og marginaliserede unge. En del af disse unge har i perioder haft et skadeligt forbrug af rusmidler. Andre unge står aktuelt overfor risikoen for at udvikle et skadeligt forbrug af rusmidler. Det er naturligvis et problem for den enkelte, men det er også et problem, fordi det med stor sandsynlighed betyder, at udbyttet af den socialpædagogiske behandling reduceres. Behandlingsindsatserne under anbringelsen kan i værste fald være værdiløse, og det er derfor heller ikke muligt at leve op til hensigten og målet med anbringelsen.
De unges forbrug kan deles op i to kategorier: Eksperimenterende forbrug > < skadeligt forbrug – fysik, socialt og psykisk
Problemet håndteres meget forskelligt på de enkelte døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder: Strategier kan bl.a. være:
- Afvisning/udsmidning af den unge.
- At pædagogerne lukker øjnene.
- Rådvildhed.
- Isolering og afrusning af den unge i en kort periode.
På længere sigt er disse strategier dog ikke hensigtsmæssige. De løser ikke for alvor den unges problem med rusmidler. Det er derfor nødvendigt, at der på døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder udvikles strategier og kompetencer til at håndtere de unge og deres forbrug/misbrug, mens de er anbragt. Desuden skal de unge klædes på til selv at kunne få et balanceret forhold til rusmidler, når de efter anbringelsen skal stå på egne ben.
Med støtte fra Egmont Fonden og Sygekassernes Helsefond tog SPUK og PIHL INKLUSIVE initiativ til et 2-årigt metodeudviklingsprojekt med fokus på døgnanbragte unge og rusmidler. De 6 døgninstitutioner/ socialpædagogiske opholdssteder deltog i projektet med minimum to nøglemedarbejdere.
Målet med projektet var at støtte nøglemedarbejderne i at udvikle nye metoder og strategier til at håndtere problemet i hverdagen på institutionerne, herunder undersøge og dokumentere problemets omfang på de enkelte institutioner. Det var et krav, at én af nøglemedarbejderne var ledelsesrepræsentant for at sikre, at erfaringerne fra projektet blev implementeret i det fortsatte arbejde på institutionen/opholdsstedet.
Den primære målgruppe var de unge, der er anbragt på døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder og som har eller er ved at udvikle et problemgivende forbrug af rusmidler. Projektet tog afsæt i konsulenternes erfaringer fra andre udviklingsprojekter med udsatte unge som målgruppe. Projektet arbejdede med en kombination af udviklingsarbejde og kompetenceudvikling, der tog afsæt i institutionerne/medarbejdernes hverdagspraksis.
Projektet var opdelt i tre dele:
- En kompetenceudviklingsdel for nøglemedarbejderne fra de deltagende institutioner/opholdssteder. Der blev afholdt en række arbejdsseminarer med fokus på både relevante faglige input om unge og rusmidler og på refleksion over egen praksis på de deltagende institutioner/opholdssteder.
- En metodeudviklingsdel, hvor der blev iværksat konkrete projektforløb på de enkelte institutioner. Metodeudviklingen skulle bruges til at afprøve forskellige strategier i forhold til arbejdet med de unges problemgivende forbrug af rusmidler. Denne del bestod af coaching på de enkelte institutioner/opholdssteder og opbygning af regionale netværk på tværs af institutionerne samt af implementering af de erfaringer, der blev gjort undervejs. Målet var, at projektet satte sig varige spor på de deltagende institutioner/opholdssteder, og at den samlede metodeudvikling kunne tjene som inspiration for andre institutioner til selv at udvikle strategi inden for temaet.
- En formidlingsdel, hvor erfaringerne fra udviklingsforløbet blev samlet og formidlet videre til andre institutioner. Formidlingen fandt sted på flere planer:
- Gennem en blog med diskussion/dialog om relevante problemstillinger samt gennem artikler i relevante fagtidsskrifter.
- Gennem en netværksbaseret og regional erfaringsudveksling (alle deltagende institutioner/opholdssteder forpligtede sig til at afholde et regionalt seminar, hvor de formidlede deres erfaringer videre til fem andre institutioner i deres lokalområde).
- Gennem afholdelse af den landsdækkende konference: 'Døgnanbragte Unge og Rusmidler – en udfordrende cocktail'. Læs mere i Indbydelse og program her.
- Gennem udarbejdelse af et metodehæfte med idéer til, hvordan et skadeligt forbrug af rusmidler kan håndteres i praksis. Download metodehæftet her.
- Gennem udarbejdelse af en lydbog - en slags dokumentarprogram - som blev formidlet via pod-cast og/eller cd og som var målrettet socialarbejdere, der arbejder med udsatte unge. Du kan høre de forskellige del af lydbogen.
Hvorfor sætte fokus på rusmidler? Intro ved konsulenterne Susanne Pihl Hansen, PIHL INKLUSIVE og Peter Jensen, SPUK. Hør Intro
Anbragte unge og rusmidler. Psykiater Henrik Rindom, Stofrådgivningen i København. Hør Henrik Rindom
Solhaven: En fælles ramme om indsatsen. Hør Solhavens erfaringer 1
Solhaven: Den individuelle indsats 1 – Stjernepædagogikken. Hør Solhavens erfaringer 2
Team Ravning: Den individuelle indsats 2 – Kunsten at flytte fokus. Hør Team Ravnings erfaringer
Ungenetværket i Næstved: Gruppeindsatsen 1 – Fra tabu til dialog. Hør Ungenetværkets erfaringer
Hylleholt Husgerningsskole: Gruppeindsatsen 2 – At rykke tættere på. Hør Hylleholts erfaringer
Læs mere om:
Udsatte og udadreagerend unge
Links:
stofraadgivningen
netstof
stofinfo
giftlinjen