Studenter Settlementet har de sidste tre år arbejdet med kvinder med anden etnisk baggrund og deres integration på arbejdsmarkedet. Det har været kvinder i matchgruppe 4 og 5, og altså kvinder som ikke har været direkte til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har ambitionen også været at arbejde med disse kvinder, så de kom tættere til arbejdsmarkedet.
Studenter Settlementet ønskede at kvalificere de indsatser, de arbejdede med i forhold til disse kvinder, og de søgte derfor midler til et udviklingsprojekt i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og i forskellige fonde. Det er nu lykkedes Settlementet at få finansieret et 2 årigt projekt, der skal afprøve 3 metodiske tilgange. Disse tre tilgange skal integreres på en måde, så det giver en synergieffekt.
Målet er altså ikke fast arbejde. Målet er at få arbejdet støttende med kvinderne, så de gennem den øgede selvtillid, bedre danske sprog og en mere nuanceret forståelse af f.eks. deres helbred faktisk er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Metoden for evalueringen af Studenter Settlementets indsats i arbejdet med kvinderne var virkningsevaluering. Virkningsevaluering er en evalueringsform, der dels konkretiserer og tydeliggør forventninger til indsatser med fokus på, hvorfor og hvordan en indsats virker. Dels skaber den løbende udvikling igennem tilbagemeldinger til praksis. Evalueringen ekspliciterer praksis´ forventninger til indsatsen og undersøger, om disse forventninger faktisk bliver indfriet i det konkrete sociale arbejde med kvinderne. Evalueringen er også en proces, hvor der gives tilbagemeldinger på, hvordan forventningerne til praksis udmønter sig i det praktiske arbejde på baggrund af evaluators observationer, interviews og anden vidensindsamling. Udvælgelse af evalueringstemaer vil foregik i en dialog mellem Studenter Settlementet og SPUK. Denne dialog fandt sted på møder (med projektleder/projekt/styregruppe) i forbindelse med nedslagsrapporterne undervejs.
Evalueringen er inddelt i fire faser, hvor hver fase er en tidsbegrænset periode med specifikke fokuspunkter, der blev prioriteret og aftalt i samarbejde med Studenter Settlementet. Hver fase udmøntede sig i et konkret produkt, som gav Studenter Settlementet en løbende indsigt i evalueringens proces og mulighed for påvirkning og tilpasning af evalueringen. Endvidere havde evalueringen en løbende udviklende funktion. De fire faser i evalueringen betegnes:
1. Fase: Programteori fasen (15. maj – 31.august 2009)
2. Fase: 1. nedslag (1. september – 29. februar 2010)
3. Fase: 2. nedslag (1. Marts 2010 – 31.oktober 2010)
4. Fase: Afrapporteringsfase (Deadlind 31. marts 2011)