SPUK’s menneskesyn og værdier kommer bedst til udtryk igennem den konkrete tilgang, SPUK har til at støtte socialarbejderen i det sociale og pædagogiske arbejde med udsatte børn og unge. Derfor præsenteres her nogle tilgange, som er afgørende for SPUK’s sociale og pædagogiske indsats.

Den subjektive socialarbejder
Vi tager udgangspunkt i den antagelse, at mennesket - dets bevidsthed og personlighed - i høj grad formes af de mellemmenneskelige relationer, den enkelte person indtræder i, og er præget af de sociale rammer (den kontekst), som fremmer eller begrænser individets udfoldelse. Det betyder, at SPUK arbejder ud fra en personlig tilgang, hvor udgangspunktet for det sociale og pædagogiske udviklingsarbejde er det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Den personlige socialarbejder
Vi mener, at mennesker udvikler sig i relationer med andre mennesker. “Den personlige relation er kendetegnet ved, at der er tale om et forhold på tværs af tid, sted og sammenhæng. Der er tale om forhold:

• der vedvarer over tid trods adskillelse, konflikter og fravær (separation).
• der har en historie ("Kan du huske, da vi mødtes første gang, dengang vi gjorde det og det sammen…?").
• med en tidshorisont og et perspektiv for fremtiden ("Vi skal følge hinanden indtil…").

Den personlige relation er dermed et forhold, der tåler en vis belastning ('at blive trådt på') uden at briste.” Sådanne relationer har en emotionel og en funktionel side. (Pedersen, Knud Erik: Drop afmagten - skab kontakten til usædvanlige unge - Teori og metode i projektarbejde med de mest marginaliserede unge. Socialministeriet 1999).

Den autoritative socialarbejder
Vi søger at fremme den autoritative socialarbejder, der har et afklaret og reflekteret forhold til magt og som i praksis udstråler og er en autoritet. I modsætning hertil står den autoritære socialarbejder, der prøver at sætte sig igennem ved traditionelle, demonstrative magtinstrumenter som at råbe, true med sanktioner, straffe osv.

Den styrende socialarbejder
Med denne tilgang lægges der vægt på, at det er pædagogerne, der er de styrende i forhold til de unge. Den styrende pædagog skal sikre en indholdsmættet hverdag for de unge med et højt aktivitetsniveau. Med styring følger kravsituationer. Kravsituationer kan føre til konflikter. Derfor må pædagogerne være bevidste om, at konflikter kan ende som fysiske konflikter. Det betyder naturligvis ikke, at fysiske konflikter/fysiske magtanvendelser bliver et pædagogisk middel. Men det kan være en nødvendighed i forhold til unge, der i løbet af deres unge liv har lært sig, at stærkt udadreagerende adfærd næsten altid medfører nye muligheder. At være parat til at gå ind i de nødvendige konflikter er ikke en blankocheck til at gøre enhver konflikt fysisk men stiller tværtimod skærpede krav til socialarbejdernes evne til at læse og forstå den unge, til at undgå at fremprovokere unødvendige konflikter ved at forstå den unges behov for at bevare sin værdighed og til at vælge konfliktområderne med omhu.

Den konsekvente socialarbejder
Det er vigtigt at skelne mellem begrebet konsekvent pædagogik, der understreger, at socialarbejderen skal forfølge de pædagogiske mål konsekvent og en konsekvenspædagogik, der lægger vægt på, at de unges overtrædelser af regler skal have konsekvenser for dem. Den konsekvente pædagogik fører til pædagogiske handlinger. Konsekvenspædagogikken fører til sanktioner. Sanktioner der kan føre til afvisning, udsmidning og yderligere marginalisering.

Den integrerende socialarbejder
Selvom den unge måske i en længere periode bor på en døgninstitution væk fra familie, venner og sit kendte lokalmiljø, bør det hele tiden være et nærværende mål at indtænke civilsamfundet, f.eks. familie, skole, arbejdspladser, foreninger og fritidsinteresser i den unges liv.

Den kompetente socialarbejder
Begrebet kompetence er noget andet og mere end formelle kvalifikationer. Kompetencer er beredskaber, som er lagret i personen, herunder ikke mindst i personens relationer til andre. Kompetence er altså ikke en formel viden, men de reelle personlige og faglige færdigheder, som sætter en person i stand til at løse de givne opgaver i en given situation. Hvor kvalifikationer afprøves på disciplinens præmisser (f.eks. fagligt niveau), så vurderes kompetencer af kolleger, kunder, brugere osv. ud fra hvor anvendelig personens kunnen er i den konkrete situation. Kompetencer står altid i forhold til noget eller nogen. Dvs. at kompetencer altid må forstås i sin sociale kontekst og i sine sociale relationer

Den lærende socialarbejder
Læringstænkningen bag SPUK’s kompetenceudviklingsforløb tager udgangspunkt i metoden aktionslæring, som er den læring, der optræder, når f.eks. medarbejdere engageres i at løse og reflektere over konkrete og relevante problemer i deres praktiske hverdag. Erfaringsmæssigt forankres en sådan læring dybere i personen og bliver andet og mere end formel kompetence.
Læringen er knyttet tæt sammen med den pædagogiske praktiske hverdag. Deltagerne bliver derved i stand til at handle og løse opgaver i de livssituationer, som den pædagogiske hverdag består af. Processen sætter deltagerne i stand til at sætte en løbende kompetenceudvikling i gang i deres hverdag på institutionerne.
Læringen bygger på den antagelse, at den mest effektive læring sker i trygge grupper med gensidig støtte, respekt og passende udfordringer.